lørdag den 8. oktober 2011

Guf til fødderne!

Jeg tror de fleste kender det, man vil så gerne have nogle lækre sko som passer til ens stil og ikke mindst afspejler ens personlighed. De skal helst være monster lækre, især når det kommer til udseendet. Dette har jeg i hvert fald altid tænkt, og egentlig også altid gået efter hvilket har resulteret i at jeg har en masse fantastiske sko som både afspejler min stil og personlighed. Der er dog bare et lille problem som jeg gang på gang ikke tager hensyn til. Jeg har mange fodskavanker! alt for mange desværre. Både sceneskedehindebetændelse i skinnebenet, massiv pres på hælen og hævede slimsække i knæene - Lækkert, jeg ved det. Igår indså jeg, efter en af mine lækre lange gåture, efterfuldt af kraftige og uudholdelige smerter i fødderne, at jeg simpelthen var nødsaget til at købe nogle gode gåsko. 

Først overvejede jeg Nike Free Run-modellen idet den er monster lækker og samtidig passer til de fleste outfits, men efter kyndig vejledning i Stadium, der forresten tilbyder den mest fantastiske vejledning, endte jeg med at punge ud til modellen: Nike air Pegasus. Må indrømme at jeg lige skal vende mig til dem, idet det kraftige røde touch ikke lige er mig, men hvad. Hvad man ikke vil gøre for at slippe af med smerter i fødder og ben! 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar